Ikke i brug
Dagens programI dag lukket
Givskud Zoo Naturfond støtter naturbevarelsesprojekter rundt om i verden.

Givskud Zoo Naturfond

Givskud Zoo Naturfond har til formål at støtte naturbevarelsesprojekter rundt om i verden. Alle bidrag går ubeskåret til at hjælpe dyr.

Verden over svinder dyrs levesteder ind, mange arter er allerede forsvundet, og mange andre er truet. Derfor er der behov for at sætte ind, hvis arterne skal bevares. 
Du kan hjælpe dyrene og være med til at beskytte gorillaer og chimpanser i den afrikanske regnskov, tapirer i Sydamerika eller andre projekter, som Givskud Zoo Naturfond støtter. 

Givskud Zoo Naturfond administreres af GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, og alle bidrag går ubeskåret til naturbevarelse.

 

Sådan hjælper du dyrene

Med et bidrag via MobilePay eller bank er du med til at hjælpe truede dyr. 
Hvis du støtter med mere end 200,- og du samtidig opgiver dit CPR-nummer til GIVSKUD ZOO, bliver støtten indberettet og er således fradragsberettiget.

Via bankoverførsel

Du kan hjælpe Givskud Zoo Naturfond direkte ved at overføre din støtte til fondens konto.

Konto: Naturfondskonto GIVSKUD ZOO
Reg. nr.: 7030
Kontonr.: 0237917

 

Via MobilePay

På tlf.nr.: 86190

 

 

Indsamlingsregnskab
Find indsamlingsregnskab for Givskud Zoo Naturfond fra 2020 her.
Find indsamlingsregnskab for Givskud Zoo Naturfond fra 2019 her.

Find indsamlingsregnskab for Givskud Zoo Naturfond fra 2018 her.
 

Skattefradrag for bidrag

Hvis du støtter med mere end 200,- og du samtidig opgiver dit CPR-nummer til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, bliver støtten indberettet og er således fradragsberettiget. Hvis du ønsker skattefradrag for dit bidrag, kan du udfylde formularen fradrag for bidrag


Læs om de projekter Givskud Zoo Naturfond støtter

Givskud Zoo Naturfond støtte projekter både i Afrika, Asien og i Sydamerika. 

 

Læs om FONDENS STØTTEPROJEKTER

 

 

Tapirer i Brasilien

Naturfonden støtter forskning og bevaring af lavlandstapirer og deres levesteder i Brasilien. Her er tapiren truet på grund af jagt og ødelæggelse af de naturlige levesteder. Hvis tapiren bevares, bevares også store naturområder og dermed mange andre dyrearter.
www.tapirconservation.org.br

 

Limbe Wildlife Centre

Givskud Zoo Naturfond støtter også et andet redningscenter i Cameroun. Det er Limbe Wildlife Center, som ligger på vestkysten. Centret tager sig af abeunger og andre dyr, der hvert år beslaglægges i forbindelse med den omfattende bushmeat-handel. I centret er der både gorillaer, chimpanser, driller og mandriller samt at stort antal mindre aber, fugle og krybdyr. Limbe Wildlife Center har ansat en lærer, som Givskud Zoo Naturfond betaler løn til. Han hedder Glenn og underviser hvert år flere tusinde børn i bæredygtig udnyttelse og bevaring af regnskoven og dens fantastiske dyr.
www.limbewildlife.org

 

 

EAZA-kampagner

Hvert år laver den europæiske zoo- og akvarieforening (EAZA) en kampagne, som har til formål at beskytte en dyreart eller et bestemt område i verden. GIVSKUD ZOO deltager i disse kampagner hvert år. Foruden de penge, som gæsterne i GIVSKUD ZOO donerer til kampagnen, sender naturfonden også et større beløb af sted. Da en stor del af de europæiske zoologiske haver gør det samme, er resultatet, at EAZA hvert år kan give knap tre millioner kroner til vigtigt naturbevaringsarbejde rundt om i verden. 

www.eaza.net

 

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
Isis Godadgang Daza Eaza Waza Topattraktioner
Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.