I vores afrikanske lejr, Bomaen, kan I overnatte én eller flere nætter. I overnatter i store safaritelte med køjesenge og laver mad over bål. Bomaen indeholder også en veludstyret provianthytte med køleskab. Under jeres ophold kommer I bag kulisserne i GIVSKUD ZOO, og kan efter eget valg opleve bl.a. løver, elefanter og næsehorn helt tæt på sammen med en guide.
Hvem: Alle
Antal: op til 34. Der skal betales for min. 20 personer.
Varighed: 1 - flere døgn
Periode: Fra slutningen af april og indtil 30. september. Se de ledige datoer.
Pris: I 2022 er prisen kr. 340,- pr. person (I 2023 er prisen 350,- pr. person, og i 2024 er prisen 360,- pr. person)
Prisen inkluderer 2 dages entré til parken samt 2 undervisningsprogrammer af 1 times varighed (der skal vælges hvilke programmer i ønsker, når i booker Bomaen)
Planlægning
I det følgende finder du informationer, som kan være nyttige, når I planlægger jeres ophold.
I bomavejledningen finder du bl.a. afrikanske madopskrifter og forslag til aktiviteter, I kan lave udenfor parkens åbningstid.
Transport til GIVSKUD ZOO
Har I brug for transport, kan I leje en bus f.eks. fra Vejle til Givskud til priser fra kr. ca. 1.900,- inklusiv moms.
Kontakt www.herning-turist.dk eller www.papugabus.dk.